Om UPTION

 

 

UPTION tilbyder lederudvikling, der markant styrker forretningen.

Gode ledere der har fokus og løfter deres medarbejdere.

 

 

 

Filosofien bag UPTION

Resultater skaber mennesker. Mennesker skaber resultater. Pia Torreck har altid været meget optaget af, hvordan der kan skabes resultater gennem ledelse. Efter selv at have været leder og have arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling igennem en årrække, stiftede Pia Torreck UPTION i 2001. Målet var - og er stadig - at uddanne dygtige ledere, der kan skabe de ønskede resultater og hjælpe ledergruppen med at få fælles fodslaw og dermed nå sine forretningsmæssige mål.

 

Målet er, at enhver adm.dir. eller bestyrelsesformand, skal vælge UPTION som samarbejdspartner simpelthen fordi UPTION inspirerer, udvikler og rådgiver virksomhedens ledere til at skabe flotte resultater - forretningsmæssig vækst, kvalitet, kundetilfredshed og medarbejdertrivsel. 

 

"Det gør ondt i min sjæl at se ledere mistrives eller medarbejdere, der ikke er glade for at gå på arbejde. Det skal være sjovt at være leder og medarbejder. Det skal give energi at gå på arbejde. En arbejdsplads er for mig et sted, hvor jeg ultimativt udvikler mig selv og skaber noget jeg synes er meningsfuldt. I bedste fald stedet, hvor jeg udlever mine drømme og min passion."

 

Navnet UPTION [Option] blev valgt, fordi god ledelse og resultatskabelse handler om en række optioner - en vifte af muligheder - som enhver leder kan vælge at gribe. Muligheder, der handler om mod til at turde være en god leder, der skaber flotte resultater. UPTIONs logo er en opadgående spiral symboliserende en positiv udvikling; en fremdrift, hvor en hensigtsmæssig ledelsesadfærd skaber muligheder og resultater og har en positiv selvforstærkende effekt.

 

På UPTIONs lederuddannelse er der altid kun mellem 8 og 10 deltagere på det enkelte hold. Der skal nemlig være plads til at tage udgangpunkt i den enkelte leders virkelighed og ledelsesmæssige udfordringer. Pia Torreck lægger vægt på at diskussionerne skal være: 1) brugbare, 2) konkrete og 3) have relevans til virkeligheden. Kun på den måde skabes der den selvindsigt - der sammen med ledelsesværktøjerne er afgørende for at udøve god ledelse og dermed skabe resultater. Det handler om at få dagligdagens problematikker gjort overskuelige, så der kan handles på dem. De små hold giver lederne mulighed for at bringe sig selv i spil, og derfor lægges der også vægt på at skabe en uformel stemning i afslappede omgivelser. Erfaringsmæssigt er det i disse omgivelser, at lederne føler sig inspirerede, tænker nye idéer og arbejder målrettet med deres lederrolle.

 

Pia Torreck er direktør i Uption. Pia Torreck har været leder gennem mere end 8 år og har siden 1990 arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling i både private og offentlige organisationer. Pia Torreck har skrevet bestselleren Håndbog for nye ledere og gennemfører lederudviklingskurser for Mannaz, Confex og Uption.

 

Pia Torreck skriver artikler for blandt andet Lederweb og har været redaktør af Børsens Ledelseshåndbog Praktisk Ledelse. Pia Torreck er uddannet cand.jur. og HD i Udenrigshandel og er certificeret i blandt andet konflikthåndtering, Jungs typologi, MBTI-trin 2, Belbin, NLP, Thomas profilen, Garuda, Enneagrammet, projektledelse og EFQM Excellence.

 

Tidligere har Pia Torreck været fuldmægtig i Skatteministeriet, chefjurist i Kommunedata, managementkonsulent i KMD Dialog, fællesforvaltningschef og personalechef i Aabybro Kommune samt seniorkonsulent i Promentor.

 

UPTION samarbejder med:

 

Mannaz  http://www.mannaz.com/da/

Confex http://www.confex.dk/

Businesspoint http://businesspoint.dk/

Flensby & partners http://www.flensby.com/dk

Resultpartner http://www.resultpartner.com/

 

 

 

 

Adresse og kontaktoplysninger

 

 

UPTION

Østre Pennehavevej 4,
2960 Rungsted Kyst

 

Tel. 20 28 26 20
mail@uption.dk

 

CVR nr: 25 92 46 73
Bank: Forstædernes Bank
Reg.nr. 5490
Konto nr. 0002363796

 

 

Walk and talk i skoven, plads til dialog og ledelsesrefleksion i afslappede omgivelser.

 

UPTION ligger tæt på Rungsted Kyst station, motorvejen og busstopsted med nr. 381 og 384 .

 

Kig efter den røde villa....

 

Til forsiden...

 

 

 

 

Kontakt»

 

UPTION

Østre Pennehavevej 4,
2960 Rungsted Kyst

 

Tel. 20 28 26 20
mail@uption.dk

 

 

 

Find vej - klik her!

| UPTION | Østre Pennehavevej 4 | 2960 Rungsted Kyst | Telefon 20 28 26 20 | mail@uption.dk |